Galleri / ATLANTERHAVSTUR

Fotos fra s/y Ericas atlanterhavstur, 2014-2015

I sommeren 2014 tog jeg afsted, for at sejle på Nordatlanten i min lille 24 fods sejlbåd Erica. Turen strakte sig over 13 måneder, og for det meste sejlede jeg solo. Målet var i første omgang at nå De Kanariske Øer og bruge tre vintermåneder på at udforske øgruppen sammen med min kæreste Ida. Min udtur gik først via Den Engelske Kanal og Biscayabugten, senere fulgte jeg Spaniens og Portugals vestvendte atlanterhavskyster. På turen hjemover til Danmark besøgte jeg en række af de smukke øer i Nordøstatlanten blandt andet Madeira, Porto Santo og Azorerne. Et udvalg af de mange fotos, jeg tog undervejs, kan du se her (klik på billederne, så de forstørres):